Der er i mange kommuner fokus på udvikling af nye byområder til både private boliger og erhvervsbyggeri, samtidig med dette, er der øget fokus på rent drikkevand og klimaforandringerne bliver mere og mere tydelige, med mere nedbør i nogle perioder af året og tørke og behov for mere vanding i sommerhalvåret. Der skal derfor tænkes mere helhedsorienteret samtidig med at klimatilpasning i højere grad bliver sat på dagsordenen i kommunerne. Dette betyder et øget pres på de kommunale medarbejdere, der har ansvar for myndighedsarbejde. WSP har sammen med Svendborg Kommune givet et bud på, hvordan deres hydrologiske datagrundlag kan udbygges, så tilladelserne kan gives på et bedre beslutningsgrundlag.

Figur 1: Eksempel på målestation (vandstand)

Det daglige myndighedsarbejde er under pres!

I Svendborg Kommune er der, som i så mange andre danske byer, fokus på udvikling! Overfladevand fra nye byområder skal håndteres og udledes til recipienter - især vandløb - og mange mindre byer mangler stadig at blive separatkloakeret, hvilket betyder af de kommunale medarbejder skal give nye udledningstilladelser. Der er også et stigende behov for rent drikkevand og vand til f.eks. vanding af marker og dermed behov for nye indvindingstilladelser, hvilket kan medføre ikke økologisk acceptable tilstande eller sågar risiko for udtørring af de mindre vandløb. I det hele taget er vores vandløb i fokus, når det kommer til håndtering af mere vand samtidig med, at vi også er forpligtiget til opnå god økologisk tilstand i mange af vores vandløb.

Hvilke data er der behov for?

Udledningstilladelser og indvindingstilladelser gives ofte på baggrund af en karakteristisk afstrømning, ligesom karakteristiske afstrømninger også anvendes ved klima- og naturgenopretningsprojekter samt vådområder.  De karakteristiske afstrømninger beregnes på baggrund af målinger af vandstand og vandføring fra målestationer evt. kombineret med enkelte målinger.

De afstrømningsstistikker der oftest beregnes er vintermiddel og sommermiddel, vinter- og sommer medianmaksimum samt 5-års og 10-års maksimum. Ved indvindingstilladelser anvendes også medianminimum, varigheder og hændelsesoverskridelser, disse indgår nogle steder i beregning af EQR (Ecological Quality Ratio) og i andre tilfælde som mere simple vurderinger på den procentvise påvirkning af f.eks. medianmimimum. Generelt kræves der længere tidsserier ved beregning af de store afstrømninger, som f.eks. 5-års maksimum, for at opnå valide data, hvorimod f.eks. vintermiddel kræver færre data. Medianminimum, begrebsmæssigt også tolket som vandløbets baseflow, beregnes ved synkronmålinger samtidig flere steder i vandløbssystemerne i en tør periode.

Det har derfor stor betydning for beregning af de karakteristiske af strømninger hvor godt datagrundlag man har, dvs. hvor mange og hvor lange tidsserier, der er til rådighed samt hvor og i hvilke vandløbssystemer man har data.

Figur 2. Overblik over behov for karakteristiske afstrømninger ifm. myndighedsopgaver samt vurdering af behov for data nøjagtighed og tidsopløsning.

Få ro i maven

Et godt datagrundlag kan hjælpe kommunens medarbejdere med at gennemføre en hurtigere og smidigere myndighedsbehandling og samtidig have ro i maven ift. til de beslutninger, der tages. Tilladelserne gives ligeledes på et bedre datagrundlag til gavn for vandløbene og de vandløbsnære naturarealer. Et forbedret datagrundlag vil også være til gavn for dem, der søger tilladelserne, da tilladelserne i dag kan være unødvendige restriktive, fordi konsekvenserne af tilladelserne ikke kan vurderes på et tilstrækkeligt godt grundlag.

Men hvornår er datagrundlaget så godt nok?

Målet for den hydrologiske dataindsamling er at frembringe et datasæt af tilstrækkelig god kvalitet til, at de kan bruges i kommunens beslutningsgrundlag.

Ved beslutning om at indsamle data, skal man derfor gøre sig klart hvorfor, hvor, hvad og hvordan der skal måles, da udgiften til at indsamle data skal stå mål med udbyttet. Det kan også være, der kun er behov for målinger i en kortere periode. Man skal også holde sig for øje, at der ved målinger i længere perioder, vil være behov for noget drift at måleudstyret samt for noget databehandling, inden data kan anvendes. Man kan derfor med fordel få overblik over, hvor i kommunen, der er størst behov for data, og hvornår der er behov for data, så man kan planlægge dataindsamlingen. Der kan også være fordele ved at udstille data, så lodsejere og interessenter også kan tilgå data.

Behovskortlægning – hos både kommune og forsyning

For at kunne udarbejde et forslag til, hvordan datagrundlaget i Svendborg Kommune kunne udbygges, var det nødvendigt først at få et overblik over det nuværende datagrundlag, og derefter at få et overblik over de fremtidige behov for data hos både kommunen og forsyningen og med fokus på udviklingsområder udpeget i kommuneplanen. Herved opnås det økonomisk mest fordelagtige bud på opdatering af datagrundlaget, som samtidig kan anvendes som beslutningsgrundlag i de videre myndighedsarbejder.

For at få dette overblik blev en lang række workshops afholdt med medarbejdere inden for fagområderne vandløb, spildevand og grundvand og klima samt med Svendborg Vand.

Figur 3. Udviklingsområder udpeget i kommuneplanen og offentlige vandløb omkring Svendborg by.

Resultatet

Med baggrund i viden om det nuværende datagrundlag og kommunens og forsyningens behov for viden i det fremtidige myndighedsarbejde, udarbejdede WSP et notat med forslag til udbygning af det hydrologiske grundlag i Svendborg Kommune.

Forslaget blev opdelt i mere langsigtede moniteringer for at indsamle viden, der kan understøtte fremtidige beregninger af karakteristiske afstrømninger, f.eks. faste vandstands- og vandføringsstationer, samt mobile målestationer, der skal bidrage med viden om lokale vandstands- og vandføringshændelser. De mobile målestationer skal anvendes i forbindelse med kommende separatkloakeringer og etablering af nye bolig og erhvervsområder. Der var ligeledes behov for at få opdateret afstrømningsforhold ved medianminimum til anvendelse ved kommune indvindingstilladelser.

Alle WSP’s forslag til udbygning af datagrundlaget i Svendborg Kommune blev prioriteret og prissat, så notatet kan anvendes i den fremtidige dialog med politikerne og i budgetforhandlingerne.