Denne type stationer er meget udbredt i Danmark, den anvendes hvor det er muligt at opbygge en matematisk relation mellem vandstand (H) og vandføring (Q). I hydrometrisk terminologi, ofte benævnt en QH-kurve. QH-stationen drives som en H-station (beskrevet i særskilt note), hvor vandstanden registreres kontinuert af en datalogger. Hertil kommer at der med regelmæssige intervaller udføres vandføringsmålinger i felten. Eksempler på vandføringsmålinger ses i nedenstående figur. Typisk udføres de enten med en ADCP (Accustic Doppler Current Profiler) en lille båd der trækkes på tværs af vandløbet (nederst til venstre i figuren), eller ved at man vader over og måler med en propel eller en elektromagnetisk strømmåler.

Resultaterne af vandføringsmålingerne bliver brugt til at konstruere og vedligeholde QH-relationen og det årlige antal vil typisk variere fra nogle få kontrolmålinger om året hvor der er en god fast kurve til måske 12 målinger om året hvor der er meget grøde. Typiske for grødefyldte vandløb ses store sæsonmæssige ændringer i vandføringsevnen hvorfor det er nødvendigt at arbejde med dynamiske QH-kurver, se eksemplet nedenfor

I mindre vandløb hvor man ønsker en bedre QH-sammenhæng kan et 3D faunapassabelt måleoverfald med fordel anvendes, eksempel herunder

Online data fra QH-stationer kan transmitteres og vises på internettet på samme måde som QH-stationer. På stationer med en relativt god QH-sammenhæng kan vandføringen autogeneres, her vises de typisk som ”foreløbige” ikke kvalitetskontrollerede. En efterbehandling af data vil ske når kontrolmålinger er i hus.

Endelige data fra en QH-station er en tidsserie med vandføring og vandstand på døgn eller 15 minutters opløsning. Data anvendes til stoftransportberegninger af N og P, til planlægning, online modellering og varsling, til studier af grundvandsinteraktion og meget andet.